Kvartalsmøde

Plexus mangler jævnligt flere frivillige, der har lyst og overskud til at hjælpe og støtte unge ensomme i Roskilde.

De frivillige i Plexus er via deres engagement i frivilligt socialt arbejde med til at skabe et trygt frirum, hvor der er fokus på at styrke de unges selvværd og selvtillid samt motivere dem til at etablere nye venskaber.

For at blive frivillig i Plexus skal du være mellem 18 og 35 år gammel.

Det vigtigste krav er dog, at du har lyst og overskud til at være sammen med andre unge mennesker og i fællesskab skabe et hyggeligt mødested, hvor både frivillige og brugere trives.

Da det er vigtigt for de unge at have en hvis stabilitet i deres hverdag, forventes det, at du som ny frivillig har til hensigt at være frivillig i Plexus i en periode på mindst 6 måneder.

De frivillige i Plexus har to vagter om måneden, hvor man møder ind kl. 16.30 og sørger for, at alt er i orden, at kaffen er på kanden og teen er klar etc., til dørene åbnes kl. 17.00. I tidsrummet 17.00-17.30 fordeler brugere som frivllige sig på posterne “indkøb”, “madlavning” og “rengøring”. Kl. 17.30 går handleholdet afsted. Når de er tilbage, bliver der lavet aftensmad. Efter maden bliver der ryddet op og gjort rent.

                      Julehygge 2018

Kl. 21.00 siger vi tak for i dag. De friville bliver og vender aftenen, mens de rydder det sidste op. De frivillige drager hjemad ca. 21.15-21.30.

Ud over de to vagter om måneden skal man som frivillig deltage i kvartalsmøderne, hvor alle frivillige i Plexus Roskilde mødes; i alt fire gange om året. Derudover kan man melde sig på banan i forskellige udvalg, hvor man løbende holder møder efter behov. Sådanne udvalg kan beskæftige sig med bl.a. PR, ansættelsessamtaler, arrangere sociale arrangementer for frivilliggruppen, købe ting vi mangler etc..

Hvis du er interesseret i at blive en del af frivilliggruppen, kan du kontakte os og aftale en tid for en uforpligtende samtale samt en prøvevagt.

Vi kan kontaktes på e-mail: nyfrivillig@plexusroskilde.dk

Vi glæder os til at se dig i Plexus!